Torsdag d. 30. marts: Opstartsmøde i Biohuset. Så er vi i gang igen. Torsdag aften stod det på stegt flæsk med persillesovs og bagefter kaffe med kage. Svend gennemgik regnskabet for 2016, og så fortalte han om klubbens arrangementer i løbet af i år. Svend fortalte også, at Biohusets sal er ved at være for lille, så vi arbejder på en aftale med Bowlingcenteret. Ruth Kirkedal fra Nr. Nissum fortalte ”Havnegadehistorier fra Thyborøn”, og da hun er opvokset i byen, har hun fået historierne ind med saltluften. Ruth kædede historierne sammen med viser, som vi alle sang med på. Godt fyrre af klubbens medlemmer deltog i mødet.
Knud Larsen.