Dækspark: Tur til Resen Radiomuseum d. 25. april 2019.
Vi mødtes på Lemvig havn til afgang kl. 18.30. Der var mødt godt et dusin biler op i det gode vejr,med sol på himlen og forårsagtig sval temperatur på en vindstille aften. Turen gik øst ud af byenmod Gudum, hvor vi umiddelbart før Gudum drejede til venstre med Præstegårdsvej mod Nissum.
Vi fulgte vejen et par kilometer, indtil vi fortsatte med Trabjergårdvej til Remmerstrandvej og medden til udkanten af Humlum, hvor vi drejede til højre med Makholmvej til Resen Sognegård,Resens tidligere skole -. En flot tur på små snoede veje gennem et meget smukt opdyrketmorænelandskab med blomstrende gule raps, irgrønne græsmarker og jordfarvede nysåede marker,hvor den kommende sæd lige var spirende og med lejlighedsvis glimt af det blå vand i NissumBredning. Smukkere kan Danmark ikke blive.
Vi var ikke de eneste, der besøgte Radiomuseet, der var mange mennesker og adskillige biler afmange mærker og årgange. I gården var der også salg af grillpølser og div. øl og vand. Det mindedeom en lokal folkefest.
”Juntaen” havde opfordret os til at tage kaffe og kage med, og den blev nydt indendørs i Skolen/Sognegårdens lille kantine, medens snakken gik. Efter at depoterne var blevet
dopet med koffein og kulhydrater, tog vi en runde i den store samling af gamle radioer, gramofoner,TV , div. reservedele og tilbehør til fortidens hjemmebio, radioer, pladespillere og gramofonplader.
Mange af tingene var der priser på, så de kunne købes. Det er lidt tankevækkende at gå rundt blandt”ens ungdoms og datidens moderne dyre forbrugsgoder”, og samtidig opdage, at nogle afmuseumsgenstandene stadig findes i vore hjem.
Timerne løb hurtigt,og bilerne blev vendt mod Lemvig. For vort vedkommende kørte vi retur medMakholmvej til Humlum gennem Remmrstrand og Nr. Nissum. Under vejs gjorde vi holdt ind ognød de tusmørke bakkeskråninger ned mod Bredningen og himlens fantastiske smukke farvespil herlige efter solnedgang.
Tak til ”juntaen” for en dejlig aften sammen med bilglade mennesker. For vores
vedkommende blev køreturen på 55 km.
Else og Bjarne Simonsen