Lidenlundløb.

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Lidenlundløb.

18 juni @ 9:00 - 20:00

Som noget nyt bliver Lidenlundløbet i år til et ”først til mølle” arrangement. Der er kun plads til 40 deltagende biler, da P-området omkring kirken efterhånden er skrumpet.
Som sædvanligt er der adgang til Kirketorvet ad Søndergade fra kl. 9.00, og alle biler skal være på plads kl. 9.30. Bilerne er udstillet til kl.12.00.
Pris pr. bil: kr. 25,00 for medlemmer og kr. 50,00 for ikke-medlemmer
Publikum stemmer om årets ”Lidenlundbil”, og der vil være vinpræmier fra Lemvig Handel til de tre biler, der får flest stemmer. Desuden vil der være en pokal til den bil, der får flest stemmer samt en vinpræmie, hvor der trækkes lod blandt dem, der har stemt på den vindende bil.
De deltagere, der kun vil udstille deres biler på Kirketorvet, og ikke vil med ud at køre, bliver parkeret sammen, så de først kan køre fra torvet, efter at de biler, der skal på tur, er kørt.
Kl. 9.00 kaffe og rundstykker ved Cafe Tante.
Kl. 10.00 – 11.15 Stemmesedler udleveres til publikum og bilejere. De skal være afleveret igen i stemmeboksen ved Cafe Tante senest kl. 11.30.
Kl. 12.00 Præmieoverrækkelse. Derefter køres der ud gennem Vester-gågade i tre hold.
Vi spiser den medbragte frokost på P-pladsen ved Remmerstrand havn. Rutebeskrivelse og kort vedhæftes.
Kl. ca. 15.00 – 17.00 udstilles bilerne på Lemvig Strand Camping, så campisterne kan stemme om årets veteranbil. Campingpladsen er vært ved kaffe og kage. Man er velkommen til at blive længere.
Kl. ca. 18.00 er der aftensmad til de tilmeldte. Grillet gris med tilbehør, pris kr. 120,00 pr. person. Tilmelding kræves. Vin, øl og vand kan købes.
Ved tilmelding skal du oplyse bilmærke, årgang og antal personer. Husk også at skrive, om du/I vil købe aftensmad og til hvor mange personer. Husk madpakke og drikkevarer til frokost.
Tilmelding til: tilmelding@lidenlundveteranbilklub.dk senest mandag d. 6. juni.
Har du spørgsmål til arrangementet, så ring til mig på tlf. 51 90 82 57. Knud Larsen.
Ønsker du at bo på Campingpladsen før og efter løbet, får du 15 % rabat, når du ringer til pladsen på + 45 23 82 00 45. Rabatkode: veteranbil.
Deltagergebyr og betaling for aftensmad indbetales på konto 7500 7012190 eller MobilePay 633356

Detaljer

Dato:
18 juni
Tidspunkt:
9:00 - 20:00